top of page

Vilkår og Betingelser

Vigtige oplysninger

Senest opdateret: 03.06.2025

Disse vilkår og betingelser ("Vilkår") regulerer brugen af dette website og det kontraktuelle forhold mellem EasywayHR  (herefter "Vi", "EasywayHR" eller "Udbyderen") og vores erhvervskunder, som køber adgang til rekrutteringstjenester via abonnement (herefter "Kunden").

Accept af vilkår

Ved at tilgå dette website og/eller indgå aftale om abonnement accepterer du disse vilkår og forpligter dig til at overholde dem. Hvis du ikke kan acceptere vilkårene, skal du undlade at bruge vores website og tjenester.

Beskrivelse af tjenesten

EasywayHR leverer professionelle rekrutteringstjenester til virksomheder på abonnementsbasis. Tjenesten kan inkludere – men er ikke begrænset til – jobopslag, sourcing, screening, interviews, rapportering og rådgivning. Tjenestens omfang defineres i abonnementsaftalen.

Målgruppe og anvendelse

Tjenesten er udelukkende rettet mod virksomheder (juridiske enheder). Ved brug af vores website og tjenester erklærer du, at du repræsenterer en registreret virksomhed

Abonnement, betaling og opsigelse

Abonnementet faktureres månedligt, kvartalsvis eller årligt, som aftalt individuelt.

Ved opsigelse skal kunden betale for indeværende måned samt én yderligere måned, uanset hvornår opsigelsen sker. Dette skyldes den løbende karakter af rekrutteringsarbejdet og vores forpligtelser over for kandidater og processer, der allerede er igangsat.

Kandidatgaranti

Skulle en ansat, som vi har leveret, ikke leve op til forventningerne i prøveperioden (op til 3 måneder), tilbyder vi at erstatte kandidaten med en ny – uden at det tæller som en ny kandidat i abonnementet. Garantien gælder én gang pr. rekruttering og forudsætter, at vi bliver informeret skriftligt inden for prøveperioden.

Immaterielle rettigheder

Alt materiale udarbejdet af EasywayHR – herunder men ikke begrænset til annoncer, vurderinger, CV-præsentationer og rapporter – tilhører EasywayHR og må ikke kopieres eller bruges uden for samarbejdets formål uden skriftlig tilladelse.

Fortrolighed og databeskyttelse (GDPR)

EasywayHR forpligter sig til at håndtere alle persondata i overensstemmelse med EU's Databeskyttelsesforordning (GDPR) og den danske databeskyttelseslovgivning. Begge parter skal sikre, at personoplysninger behandles fortroligt og lovligt. Vi indgår databehandleraftale efter behov.

Ansvarsbegrænsning

Vi garanterer ikke for ansættelse eller succesfuld ansættelse af kandidater. EasywayHR fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab, herunder men ikke begrænset til driftstab, tabt fortjeneste eller rekrutteringsomkostninger ved fravalgte kandidater.

Suspension og misligholdelse

Ved manglende betaling eller grov misligholdelse forbeholder EasywayHR sig retten til at suspendere eller opsige kundens adgang til tjenesten uden yderligere varsel.

Ændringer

EasywayHR kan til enhver tid opdatere disse vilkår. Opdaterede vilkår træder i kraft ved offentliggørelse på websitet. Fortsat brug af tjenesten betragtes som accept.

Lovvalg og værneting

Disse vilkår er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister afgøres ved domstolene i den nærmeste by.

bottom of page